Jeg kan næsten ikke lade være med, at være den lykkeligste pige på denne jord. Imorgen skal jeg til både bryllup og barnedåb på en herregård. Gården hedder: "Jomfruens Egede", og blev opført engang i 1300-tallet. Gården beligger et sted på sydsjælland.
Mig, min familie og alle de andre gæster der skal overnatte der, får et helt vidunderligt værelse. På det værelse er der udsigt til både marker, enge og skove. For mig lyder det så fortryllende smukt, at jeg ikke kan lade være med at smile, hver gang jeg tænker på det.
Efter vielsen, kommer vi måske til at skulle køre i hestevogn i skoven. Mit hjerte brister af glæde, bare ved at tænke på det! At kunne køre i de smukke omgivelser, ligesom man kunne i gamle dage. Bare nyde den skønne natur, like a dream come true.
Et af de tidspunkter jeg glæder mig allermest til, er når jeg vil gå en tur i omegnen i måneskinnet. Jeg ved allerede nu, at det vil blive en kæmpe oplevelse at se det hele på en helt anden måde, så jeg krydser fingre for, at månen er klar og lys, så den kan lyse på min vej.
Der er rygter om, at det spøger på gården, men det skræmmer mig ikke så meget. Jeg ved at der er en historie der lyder sådan: Der var en af de fine unge piger som boede på gården, hun endte med at blive gravid med kalen, og det var dengang uhørt, så hun blev spærret inde af sin far, i en af gårdens vægge, LEVENDE.. Man fandt skelettet af hende i 80'erne, tror jeg nok. Det skulle have fundet sted for omkring 300 år siden.. Jeg kan ikke lade være med at have medfølelse for 'pigen'. Det må have været forfærdeligt.
Jeg lover at fortælle jer alt om det hele, når jeg kommer hjem, samt en masse billeder.
Kys,
Sara. <3




Vil lade som om jeg overhovedet ikke er misundelig Sara .. gud, hvor er du egentlig heldig? ): <3
SvarSlet