Jeg skal virkelig fortælle jer denne historie, der foregår på herregården hvor jeg var i går, men bare ved at tænke på det, får jeg kuldegysninger ned af ryggen.. Men jeg bider det i mig. Det var faktisk den smukke brud, der fortalte mig den, mens vi gik rundt alle de steder hvor der bliver hjemsøgt.
Her kommer den:
"Engang for omkring 300 år siden, boede der tre søskende på herre gården Jomfruens Egede. De var alle piger. Men en dag kom den ene af de tre søskende til at 'hygge' (også tænker man lige på Ida) sig lidt for meget med staldkalen, og da det var uhørt dengang, da man skulle være gift inden man gik i høet med andre, så blev hun muret inde i den tilhørende kirke af sin egen far LEVENDE!"
Jeg må sige at da bruden Ida sagde det, blev jeg lidt rystet. For det første fordi at det var faren der havde muret hans egen datter inde, men da også fordi, at jeg havde været i den kirke tre timer før hun fortalte det, da hun jo blev gift! Og det har jeg desværre ikke et billede af , men lige da man kom ind til højre side, gik væggen ud i en firkant, og der var malet to kvinder ovenpå den firkantede mur ovenpå væggen.
Jeg spurgte så om det var de to andre søskende der var malet på, for de så begge meget sorgfulde ud. Der nikke Ida, bruden. Så fortalte hun videre:
"Omkring en dag senere gik en af de to andre søskende hen til staldkalens værelse på godset, og det er så det i kan se på billederne. Det er værelset. Hun gik ind til ham, og dræbte ham lige ved siden af den kakkelovn i kan se, og derefter smed hun ham ind i den og brændte ham.. Hun gjorde alt dette, da hun mente, at det var hans skyld at hendes søster var blevet muret inde levende. Nu siger man at den første af de tre døtre der blev muret levende inde og er død, og hjemsøger dette sted, for at finde kalen, hvor han sidst befandt sig. Nemlig på dette værelse.
Mange mennesker der har overnattet her gennem årenes løb, har aldrig set søsteren, men de siger at de har kunnet høre hende!"
Og der sluttede Ida snakken, og ville ikke gå med ind i det sidste værelse hvor vi var stoppet op, for at se alle de steder der var hjemsøgt på 1. sal. Så jeg gjorde det selv, for at kunne tage nogle billeder til en dejlig veninde (Ida), og for jer læseres skyld, da jeg havde lovet jer en masse. MEN, det var ikke kun lut og lagkage, da jeg stille skubbede døren op lidt over kl. 12 om natten. Det værste var, at dér hvor kalen siges at være blevet dræbt, var der en rød blodplet, som virkelig skræmte livet af mig!!
Og næste dag da vi var nede til brunch, spurgte vi vores gode venner der havde sovet derinde om de havde hørt noget, og ja. Det havde de. Det var som om at de hørte fodtryk, skridt og en lille klagen i vinden der dunkede mod det gamle vindue...
Skræmmende kys,
Sara. <3
